Login Golfbox
Skrevet d. 24/06-2013
Deltagere: Jens Peder Jespersen, Knud Erik Bollerup, Laura tang Madsen, Lars Elkjær
Afbud: Jacob Nordestgård, Kurt Nygård, Åge Daugård, Peder Bro Iversen.
Vores computer og program til vandingsanlægget har fået forlænget livet - ca. 20 år gammel, men virker nu ok. Vi skal være forberedt på en udskiftningspris på ca. 40.000-50.000 kr.
Træningsbanen. Træningsbolde: Knud Erik ønsker flere bolde i boldkassen, da det tager for lang tid at samle nok bold op når der er for få bolde.
Afstandsskilte: Der er lavet nye afstandsskilte ved træningsbanens måtter. Peter laver info til klubnyt. Tak til Skjern Skilte for sponsorat af disse.
Boldvasker: Der indkøbes boldvaskemaskine til træningsbanen pris ca. 25.000 kr. Der er umiddelbart 2 modeller at vælge imellem. Peder Iversen og Jens Peder undersøger hvilken model vi skal have.
Target green laves ved 50m. Laves i kunst græs som skydeskive.
Gåsebiller. Der er indkøbt sprøjtemiddel mod disse. Vi har desværre kun mulighed for at behandle 3-4 hektar, svarende til arealet på greens og teesteder. Vores belastnings tal bliver for højt, hvis vi bruger mere (bør forelægges DGU).
Maskinindkøb diskuteret. Vores maskinpark er i generelt god stand. Vi udskyder de større indkøb.
Boldopsamling træningsbanen. Der efterlyses en frivillig ordning til boldopsamling også på hverdage. Greenkeeperne bruger ca. 7 timer pr. uge på dette. Eliteafdelingen klarer det nu i weekenden. Kan vi finde en gruppe på 5-10 frivillige der vil tage opgaven fra næste sæson?
Hul 3 Området foran hul 3 tee (den gl. lyngbakke) skal være adgang forbudt med vogne. Der laves et kort hegn foran rød tee, derefter stilles skilte med adgang forbudt med vogne.
Hul 5-6 Der skal klippes en permanent sti fra 5 green til rød tee hul 6. Der etableres en permanent belagt sti fra gul til rød tee på hul 6. Håndlisten på rækværket langs trappen op til gul tee på hul 6 repareres.
Jens Peder Jespersen